mar 25, 2020

Brug af CSS til layout

Hvis du gerne vil ændre lidt på, hvordan indholdet af WordPress siden vises, så kan man gøre det på 2 forskellige måder.

  • Benytte CSS redigeringsfacilitet i WordPress. Det vil sige at du opretter CSS sætninger for dit websted ved at benytte “tilpas dit websted” knappen og redigere i CSS filen
  • Man kan installere et child-tema og redigere i dets CSS fil.
  • Man kan også redigere i hovedtemaets CSS fil, men den overskrives ved opdatering, og så går ændringerne tabt.

Det bedste er nok at benytte den indbyggede mulighed, så du klikker på knappen, “Tilpas dit websted” som vist på figuren:

Så får du følgende vindue frem:

Du klikker på “Ekstra CSS” og vil have brødteksten i indlæggene og overskriften til at være sort. Og skriver som følger:

CSS filen

Hvordan ved man så, hvilken klasse man skal ændre på? Det gør du ved at vise en side med indlæg, flyt musen til det sted, som du vil ændre på, fx tekstfarve fra grå til sort. Højreklik med musen Så får du følgende vindue,

Højreklik – klik på Undersøg

Derefter klik på “Undersøg”, så kommer du til en kildekode hvor netop koden for det sted er markeret.

Billedet nedenunder viser den markerede overskrift og ovenover dens CSS klasse. På venstre siden ser du hvor dens kode ligger, og format-specifikation i CSS klassen

Markeret indlægs-overskrift
Entry header, kildekode, H2 overskrift
oppe, gammel formatering, nede udvidet formattering

Det mellemste billede viser kildekoden for overskriften, og det nederste billede standard formateringen og nederste halvdel brugertilføjede formatering. Læg mærke til !Important efter Color:#000 specifikationen. Dette er nødvendigt for at få tekstfarven sort!

Bemærk også, hvis du skifter tema, så forsvinder dine CSS klasser, – til gengæld opbevares det i dit gamle tema.

More Details
mar 23, 2020

Brugerhåndtering ved Theme My Login

Theme My Login er blevet ændret efter kursusvideo 15.2 i Nemprogrammering. Således er logoet også skiftet, men funktionaliteten er stadigt den samme.

Man skal dog notere sig, at der ikke oprettes nogen sider. Til gengæld bruges der permalinks for de forskellige aktioner, som skal foretages.

I første omgang kan man bare følge kursusvideoen med hensyn til widget på sidebaren til registrering, – og, derefter bliver man nød til at oprette selve login-siden. Der er dog en ting, som man skal tage hensyn til, som ikke umiddelbart fremgår af dokumentationen for pluginet.

Som sagt login siden er myWordPressSite/login/ og når du opretter en log ind side, så er det ikke nødvendigvis det lokale link “login” siden får. Det betyder, at du ikke kan få plugin funktionaliteten frem. Så siden log ind siden SKAL have adressen, myWordPressSite/login/ !. Herefter følger opskriften på, hvordan du sørger for det.

Theme My Login

Hvis du fører musen over til Theme My Login under indstillinger får du de følgende menupunkter: Klikker du på Generelt så kan du se hvilke links Theme My Login opererer med. Nu går du til overskriften af din side
og klikker på overskriften, se figur nedenunder:

Hvordan man laver en login-side

Hvis ikke den henviser til /login/, så klikker du på knappen Rediger og ændrer det, så det bliver som på figuren. Du skal også skrive shortcode for Theme Me Login for at hente login-formularen frem, som vist på figuren.

Der er ikke brug for at indsætte flere sider, da plugin-et håndterer visning af login alt efter om man er logget ind eller ej. Har du glemt din kode, så klikker du på linket “glemt password” og kan derved nulstille det ud fra linket, der sendes til din e-mail adresse.

More Details
mar 23, 2020

Tml bruger første indlæg

Jeg er blevet oprettet via Theme My Login plugin-et. Og det gik jo ganske fint. Og man fik den mulighed for vælge sit eget password.

Så nu skal jeg lige prøve at logge på uden mit password.

More Details
mar 23, 2020

Testindlæg af en ny bruger

Dette er et test afsnit, som skal bruges til at demonstrere brugerroller i WordPress. Denne bruger må godt skrive indlæg, som bidragyder, men alle bidragene skal godkendes.

Kontrolpanelet er også blevet meget begrænset til den specifikke rolle. Det er så også senere meningen at ny brugere kan registrere sig selv uden at administratoren kommer nær.

Når man er færdig indsendes indlægget til gennemsyn, hvor så administratoren (eller redaktøren) skal godkende indlægget.

More Details
mar 17, 2020

Bruger registrering

Der findes plugins til at foretage oprettelse af bruger med alle de komplicerede handlinger en moderne registrering kræver i dag.

I kurset i Nemprogrammering anvender man et plugin, der hedder Theme My Login. Men det er et stykke tid siden, og dette plugin ikke opdateret til den nyeste WordPress. I stedet for benyttes et plugin, der hedder Ultimate Member , som kan det samme. Vi kunne ikke få Ultimate Member til at virke, så derfor har vi valgt den nuværende version af plugin-et Theme My Login

Gutenberg editoren giver ikke mulighed for nemt at skifte tekstfarve, til dette brug kan man installere et lille plugin TinyMCE, som giver lidt flere muligheder i højre side, når du redigerer en tekst

Du finder Theme My Plugin ved at gå til søgesiden og taste Theme My Plugin. Du skal så vælge et plugin (marts 2020), som ser ud som følger:

Theme My Login

Theme My Login indeholder alle de faciliteter, som man skal bruge til en simpel automatisk registrerings og login tjeneste.

  1. Registrering: Her skal du gå ned til widgets og finde den widget, der hedder Theme My Login, – den flytter du hen, hvor den skal vises. I dropdown menuen for aktion skal du vælge registrer, de to andre er login og mistet adgangskode. Det kommer vi til under punkt 2.
  2. Login. Hvis ikke plug-in – et har oprettet siderne “Log ind”, “Log ud”, “Registrering” og “Mistet adgangskode” skal du selv oprette disse og skrive Theme My Login short code, [“theme-my-login”] for at få formularerne vist. Her har jeg sat navnet på shortkoden i apostrofer, så vi ikke får vist indholdet i dem.

Som et kuriosum kan der nævnes, at man nemt kan lave sin egen shortcode. Det kræver lidt viden om kodning, men hvis man går ind i functions.php – i sit tema eller i den mappe, der hedder “includes/shortcodes.php” og fx skriver

function showknap()
{
ob_start(); ?>
<div id=”knap”><a href = “www.kfmh.dk”>Besøg KFMH</a></div>
<?php
return ob_get_clean();
}
add_shortcode(‘knap’,’showknap’);

Dette er en PHP funktion ob_start() henter al output og lægger i en buffer. Den tager dermed HTML koden, som bliver skrevet ud.
Den sidste funktion ob_get_clean() henter indholdet og afslutter og giver dette som output for funktion showknap(). Læs mere om disse funktioner via ob_ funktionerne
Den sidste linje knytter shortkodenavnet til funktionsnavnet, således, at når man indlejrer [“knap”] i sin tekst, så udføres funktion og dermed vises knappen med linket til KFMH. Test [knap]

Test [wptricks]

Og hvor skal vi så lægge denne funktion?? Man kan lægge dem i i temaets functions.php, – meen så er det jo tema afhængigt. Så det bedste sted er at lægge den i en fil i Includes, som hedder shortcodes.php, her vil funktionen blive eksekveret, når vi skriver short-code for den (og ligeledes funktionsnavnet)

At lave funktionalitet, som kan fremkaldes ved shortcodes kræver altså lidt kendskab til PHP programmering.

More Details
mar 17, 2020

Sociale medier

For at kommunikere ud til sociale medier skal man bruge et plug-in. Det plugin, som kursusholder foreslår, hedder Social Media Feather. Når du bruger dette plugin, så kommer der et ekstra menupunkt under indstillinger i kontrolpanelet, som hedder Social Media. Hvis du klikker på den, får du en uoverskuelig side:.

Sociale Medier Start
Starten af siden for indstillinger af visning af sociale medier

Det man skal lægge mærke til her er at “Shortcodes in Widgets” er slået til. Der følger så en midtersektion, hvor du kan specificere, hvordan ikonerne til de forskellige sociale medier skal se ud, hvor store de skal være, og hvilken layout de skal have. Den sidste sektion omhandler så udbyderne til de sociale medier.

Her bestemmer man hvilket social media man vil henvise til, og om vi vil bruge deling eller “følg os” faciliteterne. Man bestemmer også teksten, og der hvor man skal følges skal man også angive linket til startsiden (som regel ens navne-side)

Udbydere af de sociale medier
Udbydere af sociale medier

Man kan både have deling på pågældende sociale medie samt en link til at følge. Dette kan sættes både under, over eller både under og over et givent indlæg.

Man kan også lægge widget ud på sidevinduet eller en af sidefødderne. Social Media Feather tilføjer to widgets, som på billedet nedenunder. Da kan man have både Deling og en widget med at følge.

Del – og Følg os widgets

Man kan så bestemme, hvordan ikonerne skal se ud på ens widget. Med hensyn til at specificere deling kan der være en sag med links, – hvis de sociale medier ikke kan se ens side (hvis man fx er på en server, som ikke kan ses udefra). Dette betyder, at man kan få en fejlmeddelelse.

Titel + ikonerne på widget

More Details
mar 15, 2020

Lidt om favicons

At tilføje en favicon vil sige, at tilføje en webside logo, som vises lige før webside navnet over adresselinjen. Man kan tilføje en webside icon efter samme retningslinjer som websidelogo. Men der er nogle ting her at tage hensyn til

  • Billedet skal have et gennemsigtigt baggrund for den pæneste visning
  • Billedet skal være kvadratisk 512 X 512 pixler
  • Og ikke mindst. Det skal være i png format. Forsøger du med et gif billede, så får du kun et sort krims-krams.
  • Hvis ikke temaet giver en mulighed for at tilføje et favicon kan man klare ærterne med et plugin. Fx Favicon XT-Manager
More Details
mar 15, 2020

Gøre baggrund for et billede transparent i Adobe Photoshop elements

Du har et logobillede med, – lad os sige en pink baggrund. Nu vil du gerne udskiftet den pink baggrund, således at den falder sammen med websidens baggrund.

Logo med pink baggrund

Vi har her et logobillede, af Københavns Folkemusikhus med en pink baggrund. Og opgaven består så i at fjerne den pink baggrund, således, at den falder i sammen med websidens baggrund.

Vi starter med at åbne billedet i PS-Elements. Det ser så sådan ud:

Logo I PS

Og det man så skal gøre er at bruge noget, der hedder Magic Eraser Tool fra værktøjssøjlen i højre side. Den klikker du på, og så oppe i værktøjsbjælken ovenover vælger du viskelæderet med en * foran

E-tool
Magic Etool

Hvis baggrunden er rimeligt ensartet kan du bruge magic viskelæder, men ikke så kan man bruge viskelæderet med et lille viskeområde, – det kan være lidt af et pillejob. Når man har gjort sit billede klar, så ser det sådan ud:

transparent billede

Et sådan billede er velegnet som hjemmeside loge med en lys baggrund. Er baggrunden mørk skal du bruge et billede der er lys, – for at sørge for en tilstrækkelig kontrast.

More Details
mar 8, 2020

Widgets

Widgets er relativt enkle at arbejde med. Når man installerer et tema følger der temabestemte områder med, såsom sidebars og footers.

Med et tema følger der også et antal widgets, som er små områder med et bestemt indhold, såsom et søgefelt eller kalender med indlæg. Widgets kan på en enkel måde flyttes frem og tilbage i forskellige tilgængelige placeringer.

Hvis de widgets, som følger med ikke er nok, fx til en webbutik, så findes der nogle plugins, der kan levere nogle flere widgets, fx WooCommerce. Der følger også en hjælp til opsætning af webshop, hvor man føres i gennem de forskellige indstillinger.

Der er et par spørgsmål, som endnu er ubesvarede.

  • Hvordan laver man en kategori for beslægtede widgets
  • Hvordan indsætter man en widget ind i et indlæg
More Details
mar 7, 2020

Problemer med contact 7

Når man har installeret contact 7 formularen og vil afprøve den, så siger den, at der opstod fejl ved afsendelse af mailen. Hvad kan der mon være galt?

For at få contact 7 til at virke, skal man også (desværre) installere et SMTP plugin. Det plugin, som vi installerer hedder Easy WP SMPT. Dette plugin sender e-mail beskederne via den mail-udbyder, som WordPress benytter sig af. Fx bruger vi G-mail, så skal vi bruge følgende værdier for Gmail mailserveren

smtp hostsmtp.gmail.com
Type of encryptionSTARTTLS
SMTP port587
SMTP AuthenticationYes
SMTP UsernameDin gmail-addresse
SMTP PasswordDit password

Dette vil få din e-mail maskine i WordPress til at virke

Husk at sætte kategorien ude i højre side.

More Details