Manuel installering af WP på Xampp

Hvis du har din egen server lokalt, kan du simulere installering af WordPress som upload på et webhotel.

Eftersom du også administrerer websitet så kan du tildele en “bruger” en MySQL konto samt database. Dette skal vi bruge, når vi opretter et nyt WordPress site på Xampp.

Først skal du oprette et område på serveren for dit website. Det skal hedde wp-test. Du går bare ind i htdocs og opretter mappen wp-test. Dette er det område brugeren skal have.

Så skal du ind i MySQL Admin i XAMPP kontrolpanel

XAMPP kontrolpanel

Du klikker på Admin ud for MySQL, markeret med den blå ramme. Her kan du så oprette en bruger, kg_epel, og en database med samme navn, hvor brugeren har alle rettigheder til den database. Man skal så selvfølgelig vælge et password, her Engelstedsgade 65.

For at komme videre her, så skal du knytte området i htdocs, wp-test til din bruger kg_epel i administration for FileZilla serveren.

Du skal nu klikke på FileZilla Admin, og så kommer du til følgende vindue

Opret en FileZilla bruger

Du opretter nu brugeren kg_epel, og giver ham et password, og derefter skal du klikke på “Shared folders”, som på vinduet nedenunder. Klik på Add.

Alloker en Home folder på serveren
Konfigurationen afsluttet

Nu er du så færdig konfigurationen, og brugeren kan oprette forbindelse med et vilkårligt ftp program. Men her er en vigtig fejl. Når man allokerer område, skal man også sørge for, at der er skrive og rettelses tilladelser, ser man på den første figur, så mangler der rettighederne til fx at skrive i fil eller oprette mapper. Alle checkbokse skal checkes.

Du downloader så WordPress fra https://da.wordpress.org/download/ og lægger den i en mappe på Pc-en. Det er en zip komprimeret fil.

Nu skal du uploade zip-filen til serveren. For at gøre det bruger du FileZilla ftp program. FileZilla serveren skal være startet, og du skal have en FileZilla (eller andet program) klient installeret på Pc-en.

Du starter FileZilla klienten op, og taster brugeroplysningerne. Værten er localhost – brugernavnet er kg_epel, og så taster man sin kode og klikker på lyntilslut.

Så navigerer du til der hvor du har pakket alle WordPress filer og mapper ud, vælger alle sammen og højreklikker og vælger upload. Dermed uploades alle filerne. I vores tilfælde hedder webstedet localhost/wp-test, og det skriver vi i adresselinjen. Så hvis alt er gået godt får du følgende billede.

WordPress velkomstvindue

Nu får du så brug for de oplysninger, som du normalt har fået fra webhoteludbyderen.

  • Databasenavn, – her skriver du kg_epel, den database du oprettede
  • Database brugernavn. Her skriver du også kg_epel, den bruger, som er knyttet til den database
  • Database adgangskode: Adgangskoden valgte vi til at blive Engelstedsgade 65, så det skriver du
  • Databasevært Databaseværten, det er MySQL serveren hedder localhost, så det skrives i dette felt
  • Tabelpræfiks Da der er en anden WordPress installation, skal vi vælge ændre wp til fx test.

Det nedenstående billede viser de udfyldte felter og så klikker man på send, og så får man endnu en velkomst vindue om alt er gået godt

Skriv et svar

Forfatter

profilbillede af mig selv

Dette er en eksempel præsenation af mig i footeren

Jeg følger kurset "avanceret WordPress" i nemprogrammering.dk, og prøver

at reproducere alt det, som læreren foretager sig